I Ribe har Østergaard Entreprise afsluttet et projekt med 8 km hovedledning og 7,5 km stikledninger. – Et ganske stort projekt efter danske forhold. Hos Ribe Fjernvarme giver man specielt virksomheden topkarakter for overblikket i anlægsfasen.
”Gennem hele forløbet var der tilknyttet to projektledere: én her i Ribe, der fulgte det hele tæt, og én på kontoret hos Østergaard Entreprise. Det har givet et rigtigt godt arbejdsflow og sikret hurtig aktion, hvis der opstod noget uforudset. Der bliver desuden udvist stor fleksibilitet mht. det antal timer, medarbejderne fra Østergaard er til rådighed. Det betyder meget, næsten uanset hvor stort et projekt, man har gang i”, udtaler Richard Boisen fra Ribe Fjernvarme.